Stenløse Skole er to skoler en i henholdsvis Stenløse og en i Veksø, der til sammen huser over 900 elever og vi lægger alle meget stor vægt på samarbejdet med forældre og lokalsamfundet.
Vores børnesyn tager udgangspunkt i, at alle børn gør det godt, hvis de kan. Det stiller store krav til os som professionelle i at være nysgerrige på det enkelte barn. Det enkelte barn er afhængig af fællesskabet, og vi er alle en del af hinanden læringsmiljø.
Det er vores ansvar, at alle børn på skolen får så god en uddannelse som muligt. Alle parter i barnet skoleliv er en del af et tandhjul i, at få det til at lykkes.
Vores vej til at skabe et godt skoleliv for børnene på Stenløse Skole går gennem en varieret og differentieret tilgang. Vi har skolehaver, drama, omlagt undervisning, temauger, og meget mere, der skal bidrage til en skoledag, hvor børnene lærer på mange forskellige måder og udvikler deres kompetencer i samspillet med hinanden og omverdenen.
Afdeling Veksø Skole har elever fra 0. - 6. klasse, hvorefter eleverne starter på Afdeling Lærkeskolen, der har elever fra 0. - 9. klasse.
SFO-afdelingerne ligger på skolernes område, og vi samarbejder både med Stenløse Fritids- og Ungdomsklub og Veksø Fritids- og Ungdomsklub, der ligger i kort afstand fra skolerne.